Det er vigtigt, at du løbende rengør dit telts vinduer og tagdug. Det er faktisk lige så vigtigt, som at passe vinduerne derhjemme (hvis ikke vigtigere). Der findes tre faktorer, som specielt påvirker dit telt og nødvendigheden for løbende vedligeholdelse:
Pollen
Vi ved at pollen er hårdt ved vinduerne og taget på dit telt, hvis det ikke bliver rengjort med det samme. Pollen er specielt et problem, når du camperer i skove og grønne områder. Problemerne med pollen består oftest i, at pollen lægger sig på telte, som i mange tilfælde skyldes manglende vedligeholdelse. Man kan ikke undgå pollen, da det er noget der kommer flere gang om året. Derfor er det vigtigt, at du
vasker det af lige så snart, at du ser det eller høre om, at der er pollen i luften. Dette gælder også vinduerne, da pollen ellers vil brænde sig fast i folien og give mælkehvide ruder.
Havgus
Vi ved også, at telte har behov for god vedligeholdelse, hvis du camperer tæt ved vandet, hvor havgus er hårdt ved vinduer og teltdug. Fra havet kommer saltholdige vinde (havgus), som aflejrer salt på teltdugen og binder luftens fugtighed. Husk derfor også at holde teltet rent ved at vaske det ofte, når du camperer tæt ved vandet.
Luftforurening og ekskrementer fra bladlus og fugle
Hvis partikler fra luftforurening og/eller ekstrementer fra bladlus og fugle får lov til at sætte sig på teltdugen kan det være ødelæggende. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at holde dit telt rent ved at vaske det ofte.